Ikast Betonvarefabrik

Beton til Tiden

IBF er specialister i beton - til alle formål. Vi er på forkant med tiden, når det gælder udviklingen af nye produkter og løsninger. Det gælder både kvalitet, funktionalitet og æstetik. Vi leverer løsninger til den danske byggebranche og siden grundlæggelsen i 1960 har IBF været en væsentlig samarbejdspartner i forbindelse med byggeri til både virksomheder, private og det offentlige. Der er næsten ikke det sted i landet, hvor man ikke kan se resultaterne af et samarbejde med IBF. IBF er ”Beton til Tiden”. Og tiden er et vigtigt element i alt hvad vi foretager os. Både fortiden, nutiden og fremtiden. Vi bygger vores ekspertise på en godt fundament af viden. Vi løser komplekse opgaver ud fra tidens behov - og tænker ud i fremtiden. Vi respekterer, at tiden er afgørende for de fleste byggeprojekter - fra rettidig rådgivning til rettidig levering. Beton er et godt valg - til enhver tid. Det er stærkt og bæredygtigt.
 
 
 

Det startede i 1960

Det hele startede i 1960, da Johannes Rosenkilde købte et mindre cementstøberi i Ikast. Der skulle kun gå få år, inden pladsen blev for trang, hvilket blev startskuddet til den første af mange udvidelser, som gennem årene er foretaget i Ikast – både på fabrikken på Lysholt Allé, hvor også hovedkontoret er placeret, samt på F.L. Smiths Vej i Ikast Industri Øst.
 
IBF er gennem årene vokset både organisk og ved opkøb. Fusioner og virksomhedsovertagelser er oftest sket i forbindelse med generationsskifte, da branchen har været præget af familievirksomheder. Flere af disse virksomheder er gennem tiden blevet overtaget af IBF, således at IBF i dag er landsdækkende. Så vidt det har været muligt, er virksomhederne drevet videre af de tidligere ejere/ledere, omend de seneste års opbremsning har været skyld i, at enkelte er blevet nedlagt og andre lagt sammen.

Udviklingen har omfattet produktområderne afløbsprodukter (rør, brøndgods, udskillere m.m.) samt kantsten, fliser og belægningssten, herunder specialprodukter, betontagsten og færdigbeton. Denne udvidelse af produktpaletten har gjort IBF til en væsentlig stabil aktør i den danske byggebranche.
I dag står sønnerne Mogens og Preben Rosenkilde i spidsen for virksomheden, som begge har været i virksomheden i en årrække.
 

IBF – 58 år med beton

Set i det store billede er 50 år måske ikke så meget, men i byggebranchen er det de færreste, som kan vise den samme kontinuitet og stabile udvikling, som IBF har stået for gennem årene.
Den voldsomme udvikling i 60’erne gjorde, at IBF som flere andre virksomheder i branchen ændrede sig fra at være et cementstøberi til en moderne industriel produktionsvirksomhed. Siden 60’erne er antallet af medlemmer i Dansk Beton Industriforening gået fra ca. 450 medlemmer til omkring 45 i 2018. For IBF’s vedkommende har der også været en voldsom udvikling i produktsortimentet inden for fliser og belægningssten. I dag er der langt over 100 forskellige varianter mod ca. 10-15 for 50 år siden.
 
Dermed har IBF gennemgået en nødvendig tilpasning til større enheder, og er gået fra at være et mindre cementstøberi i Ikast til at være en landsdækkende aktør, som tillige har fabrikker i Polen. Mange faktorer er medvirkende til denne udvikling, og det er især dygtige medarbejdere, moderne produktionsapparat samt fokus på at tilpasse sig nye markeder og – ikke mindst – gode kunder og leverandører. Uden disse var IBF ikke den virksomhed den er i dag.
 
 

IBF i udlandet

I årene efter murens fald så man i IBF på mulighederne for afsætning af betonprodukter i det tidligere Østtyskland og Polen. IBF opkøbte i 1992 en betonvarefabrik i polske Boleslawiec, som ligger forholdsvis tæt på grænsen til Tyskland og muliggjorde dermed eksport til det tyske marked. En tagstensfabrik fra Danmark blev monteret på fabrikken tillige med et nyt produktionsanlæg til belægningssten. Udviklingen skulle imidlertid vise, at man faktisk kunne afsætte produktionen i Polen, og der blev ikke behov for eksport. I stedet blev et nyt marked skabt, og dette var starten til IBF’s engagement i Polen, og som med årene er blevet udbygget med en fabrik i Torun, endnu en i Radomsko samt fem færdigbetonstationer.