Beton og religion

Designerkirke i rå beton

Dagene hvor beton ikke var æstetisk anset er endegyldigt ovre. Vi præsenterer Østerhåb Kirke i Horsens.

Ved første øjekast ligner det ikke en kirke. Der er intet kors og end ikke klokketårnet springer i øjnene. Det ligner snarere en topmoderne kontorbebyggelse midt i et område, som egentlig er udstykket til parcelhuse.

Alligevel er det umuligt at fjerne blikket fra det arkitektoniske vidunder. For at blive i en guddommelig kontekst kan man vel nærmest sige, at man bliver draget indenfor – om ikke andet, så af ren nysgerrighed.

Og det er også meningen…

- Der er mange skæve vinkler, som lige giver en lyst til at kigge rundt om næste hjørne. Faktisk skal man hele vejen rundt om kirken – og al den her beton – for at komme ind i den, fortæller sognepræst i Torsted Sogn, Anita Fabricius, og fortsætter.

- Så har man også lige tid til at smide lidt af hverdagens tanker inden man går ind i det særlige rum, som kirken er.

En ny begyndelse

Kirken er primært opført af IBF-leveret sten og beton, hvor særligt betonen er en stor del af udsmykningen – og lad os dvæle lidt ved det. Der er nemlig meget langt fra associationerne til 70’ernes deprimerende betonbyggeri til nutidens måde at udnytte materialets natur på. Det er Østerhåb Kirke et stående bevis på.

- Beton er jo et hårdt materiale, men når man ser på de mange bearbejdninger i kirken, så virker det faktisk utrolig blødt. Det tager virkelig godt imod én, når man kommer ind og akustikmæssigt er det også helt fantastisk, siger den begejstrede sognepræst.

En af årsagerne skal måske findes i Østerhåbs manglende vinkelrette hjørner og de mange iøjnefaldende overflader, som signalerer en befriende og nutidig åbenhed. Det 400 m2 store betonfundament byder blandt andet velkommen med en imponerende udendørs kirkeplads og der er kælet for alle detaljer, fx klokketårnets trappe, der er lavet af ren, rå beton.

Alt sammen for at skabe en bemærkelsesværdig nyfortolkning af den klassiske danske landsbykirke.

Kirke og design går op i en højere enhed

Østerhåb er et sted, hvor menigheden skal føle sig velkommen og selvom betonbyggerier historisk set står i stærk kontrast til dette, så er missionen lykkes til fulde.

- Vi fylder kirken søndag efter søndag og det er ikke bare dem, som plejede at komme. Det er nye mennesker, som helt uopfordret siger ”Hold da op, hvor er det skønt – jeg havde aldrig troet, at jeg skulle føle mig hjemme i en kirke”, forklarer Anita Fabricius.

For sognepræsten er der derfor heller intet i vejen for at kirken kombineres med beton og design. Når de tre elementer finder sammen i en højere enhed, så kan det nemlig være med til at skabe et nyt – mere nutidigt – rum til gavn for alle.

- Når du træder ind i en traditionel kirke, så træder du nærmest også tusind år tilbage i tiden. Og så virker salmer og det der bliver sagt måske en smule uvedkommende, hvis man ikke er godt inde i sagerne.

- Men med denne her nye kirke, så virker det hele ikke så tungt på folk. Det forekommer på en eller anden måde nemmere, fordi vi står i nogen nutidige omgivelser, fortæller den unge sognepræst.

Og det er netop en af de store styrker ved beton, som de seneste år har genopfundet sig selv – dens rå look og bløde imødekommenhed smitter simpelthen af på de steder, den implementeres.