Lægning

Belægningssten (formater mindre end 30x30 cm) lægges på afretningslag og skal efter lægning af sten vibreres med en pladevibrator. Beregn en sætning ved vibrering på 1,5-2,5 cm. Mindst ved store belægningssten (få fuger pr. m²) og størst ved mindre belægningssten (flere fuger pr. m²). Jernrørene udlægges parallelt i det løse sand med passende mellemrum og justeres i højden efter de udspændte snore og under hensyn til det planlagte fald på belægningen. Der trækkes af med retskinne eller et lige bræt, og rørene flyttes. ”Renderne” rørene efterlader skal efterfyldes og udjævnes (brug ”bagsiden” af kosten). 

Fliser (formater større end 30x30 cm) skal lægges på komprimeret afretningslag og må ikke efterfølgende vibreres. Afretningsgruset udlægges i en højde på ca. 6 cm og vibreres med pladevibrator. Med hjørnet af skovlen laves ”render” i gruset, og jernrørene udlægges parallelt i renderne med passende mellemrum og justeres i højden efter de udspændte snore og under hensyn til det planlagte fald på belægningen. Der trækkes af med retskinne eller et lige bræt, og rørene flyttes. Renderne rørene efter lader, skal efterfyldes og udjævnes (brug ”bagsiden” af kosten).

Overhøjde i forhold til brønde og nedløb på færdig komprimeret belægningsoverflade indbygges på ca. 5-10 mm til efterfølgende sætninger. Overfladen er nu plan og klar til udlægning af sten eller fliser. 

Geotekstiler (fiberdug) bør ikke lægges mellem afretningslaget og fliser eller sten. Det mindsker muligheden for at ”sætte” stenene i sandet og udligne eventuelle tykkelsesforskelle, det hindrer den ønskværdige optrængning af afretningssandet i bunden af fugen, som man opnår ved vibrering af belægningssten, og endelig øger det muligheden for, at sten og fliser kan glide på underlaget. I værste fald opnår man en mindre stabil belægning. 

Planlægning skal foretages på forhånd, så du er helt klar over omfang, mål, mønster m.v. Der sættes parallelle snore på modulmål langs belægningens sider eller parallelt ud fra huset, og der sættes en snor vinkelret på siderne i starten af belægningen. 

Afsætning af ret vinkel foretages efter 3-4-5 metoden (pythagoras læresætning a² + b² = c²). Det er vigtigt at få startet i en ret vinkel ud fra f.eks. husmur, så belægningen ikke ”løber” fra dig under lægningen. 

Til kontrol af modulmål og læggeretning sættes endnu en vinkelret snor, eller læg retskinnen frem i afretningssandet. Start f.eks. med et ”5-stens mål” og læg sten/fliser i lige flugter og med passende ensartet fuge og juster op til snore/retskinne, og fortsæt sådan frem i læggeretningen. For hver ca. 3-5 m² foretages endnu en kontrol, eventuel justering af fuger og flugter, inden der tilføres første gang fugesand. Det gøres, for at du ikke kommer til at skubbe stenene ved trafik under læggearbejdet. 

Renholdelse under udførelsen er afgørende for et flot slutresultat. Undgå at træde i afretningssandet under arbejdet, dels risikerer du at lave ujævnheder i afretningen, dels kommer der lerholdigt sand op på din nye belægning, som kan medføre en tilsmudsning, der efterfølgende kan være svær at fjerne. 

Modulmål er et udtryk for stenens/flisens indbygningsmål inkl. fugeafstand og tolerance. Det reelle sidemål på f.eks. en 30x30 cm flise er 296 mm ± 2 mm. Overholdes modulmålet ikke, kan det forventes, at der kommer til at mangle sten/fliser, eller at belægningen bliver mindre end planlagt. Oplyste mål i brochurer, vejledninger m.v. er alle modulmål inkl. fugeafstand. 

Fugeafstanden skal overholdes, så der bliver plads til fugesand. Det sikrer dig, at du får en stærk og tæt fuge. På belægninger der lægges ”knas”, vil der være stor sandsynlighed for, at der kommer skader på kanterne og måske revnede sten/fliser. 

Fugens funktion består af 3 elementer. Den skal sikre overførsel af kræfter i belægningen, uden at der opstår betonkontakt mellem de enkelte elementer, herunder også eventuelle kanter, trin m.v. Dels skal den sikre plads til et godt fugemateriale (mere om dette under ”fugning”) som medvirker til at lave belægningen stærk og tæt, og endelig skal fugen optage tolerancer og hermed sikre, at mønster og flugter kan holdes ensartede og rette. 

Bland sten og fliser fra flere paller ad gangen, når du lægger dem. På grund af naturlige variationer i betons råmaterialer og vandindhold, kan der forekomme mindre farvevariationer på betonvarer. Det udnytter du ved at tage fra flere paller ad gangen, samt at tage ”ind og ned i pallen” (ikke lagvis). Særlig vigtigt er det, hvis det er mixfarver eller farvede produkter. 

Skæring eller klipning af fliser og sten. Ved fliser anbefaler vi, at du anvender en kraftig vinkelsliber monteret med diamant skæreskive. Belægningssten kan som regel klippes med en stenklipper, men det giver en lidt ”rustik”, ujævn kant, og kræver en smule øvelse. Alternativt skæres også belægningssten. Und gå, hvis muligt, at lave små smalle og spidse tilpasninger. De knækker ofte, specielt ved trafikbelastning. Når det er muligt, anbefaler vi at anvende færdigproducerede specialsten, halve, diagonal m.v. Det letter arbejdet og tilfører også belægningen en flot finish. Undgå at skære med vinkelsliber direkte oven på den nye belæg ning, skærestøvet lægger sig på overfladen og kan i forbindelse med fugt hærde af på overfladen. Ved forbandt kan det anbefales, at belægnings kanten afsluttes med et ”bånd” af hele sten (om de skal ligge på tværs eller have samme retning som de øvrige sten kan overvejes) fordelen er, at de halve sten kommer ind at ligge ”inde i” belægningen, og ikke ude i kanten, hvor de muligvis kan skride ud eller vippe. Det ser også godt ud! 

Fugning foretages, efter belægningen er færdiglagt, og de sidste opretninger og justeringer er foretaget. Der skal anvendes et tørt, gerne skarpt, fugemateriale med en kornstørrelse på 0-4 mm med en jævn fordeling i kornenes størrelse og fri for ler. IBF fugesand har disse egenskaber. Fint enskornet strandsand er ikke egnet, da det ikke kan overføre kræfter, og det tillader vand at trænge igennem fugen, så bærelaget bliver fugtigt og dermed mister bæreevne. Det er en anden medvirkende årsag til, at der undertiden optræder kørespor i indkørsler, også selv om der er udført tilstrækkeligt bærelag. Belægningen overfejes grundigt med fugesand, til alle fuger er godt fyldte. Belægningen fejes ren, og belægningen vibreres. Vibreringen ”sætter” og komprimerer fugesandet, derfor er det nødvendigt at fuge igen, sørg for at alle fuger er optimalt fyldte. Til slut fejes belægningen ren. Sand, der henligger på den nye belægning, holder på fugtigheden, og kan medvirke til at udvikle kalkudfældninger. Fugesandet vil ofte sætte sig efter nogle uger. Det viser sig som åbne halvtomme fuger, og så skal der efterfuges igen. Sørg for at belægningen altid fremstår med fyldte fuger, da det styrker belægningen og hæmmer udvikling af ukrudt. Vibrering af belægningssten foretages med en egnet pladevibrator. Der anvendes en pladevibrator med en egenvægt på min. 180 kg og en centrifugalkraft på max. 200 kN/m², samt en frekvens på min. 90 Hz. Centrifugalkraften udregnes som slagkraften (oplyst på maskinen) divideret med pladens kontaktareal til belægningen. 

Eksempel:

Slagkraft, oplyst på maskinen: 28 kN
Målt kontaktareal: 0,4x0,5 m = 0,2 m²
Centrifugalkraft: 28/0,2 = 140 kN/m²

 

Visse typer pladevibratorer, specielt mindre, hvor ovenstående kombination ikke er til stede, kan have en tendens til ”at hoppe” på belægningen. Det svarer til, at der ”bankes” oven på stenene, hvilket kan medføre knækkede sten eller skader på overflade og kanter. Den rigtige pladevibrator vil ”summe” hen over belægningen. Der køres med pladevibratoren en gang på langs, overfejning med fugesand gentages, og der vibreres på ny, denne gang på tværs af belægningen. Hver gang vibreres med 50% overlæg, så hver sten vibreres min. 4 gange. Sørg for, at vibratorpladen er ren og fri for rust og ler. 

Vibrering af fliser er normalt ikke påkrævet, da de er lagt på et komprimeret afretningslag. Finder du det alligevel nødvendigt, skal valget af vibrator være et andet, se mere på www.ibf.dk. Et alternativ til vibrering er at ”støde” med brolæggerjomfru eller knopstang (en klaphammer eller en lille muggert kan også anvendes, men kræver lidt mere muskelkraft). Brug altid et mellemlæg, minimum et kraftigt bræt/planke eller en kunststof plade. 

Færdiggørelse af belægningen som f.eks. sikring af kanterne. Inden den yderste række sten lægges, drysser du ca. 1 cm cement ud på afretningen. Cement og grus ”vendes rundt” med en kultivator eller rive og rettes af på ny. Den cementblandede grus trækkes op på siden af belægningskanten og ”klappes til”. Naturen klarer tilførsel af fugtighed, så betonen hærder.