Konkurrenceregler - Han, hun & haven 2012

Sådan gør du

Svar på spørgsmålet om ”Han, hun & haven” og indtast dine personlige oplysninger. Så er du automatisk med i konkurrencen.

Spørgsmålet er et ja/nej spørgsmål og lyder:
Er IBF programsponsor i TV2’s populære haveprogram ”Han, hun & haven”?

De personlige oplysninger du indtaster, vil udelukkende blive brugt til at kontakte dig, hvis du er den heldige vinder. De bliver ikke gemt eller videregivet til tredjemand.

Sådan findes vinderen

Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle korrekte svar. Lodtrækningen udføres af en uvildig komite internt i IBF.

Vinderen får direkte besked, når konkurrencen er afsluttet. Såfremt det ikke er muligt at komme i kontakt med vinderen inden for 7 dage, forbeholder IBF sig ret til at finde en anden vinder.

Præmier

Der er én præmie i konkurrencen – som går til én heldig vinder.

Præmien består af et flot spejlbassin i målene 140 cm x 280 cm (bl.a. anvendt i ”Han, Hun & Haven”) i et unikt og moderne design.
Bassinet er lavet af fiberbeton, som er kendt for sine slidstærke egenskaber og det er komplet vedligeholdelsesfrit. Det kræver ingen pumper eller lignende og er både nemt at fylde og rengøre.

Spejlbassinet har en værdi af 16.500 kr.

IBF afholder alle udgifter forbundet med levering - med egen IBF-bil - til fastland og brofaste øer, og præmien leveres til fortovskant eller med indhejs på max. 12 meter.
Morten og Helen, mv-grønpleje fra ”Han, hun & haven” stiller en dags arbejde (max. 8 timer) til rådighed til opsætning af spejlbassinet. Evt. overarbejde eller diverse tilbehør er for gevinstmodtagers egen regning.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer og skal bruges inden 31/12-2012.

Regler & Betingelser

Konkurrencen er arrangeret af IBF A/S og er ikke købsbetinget. Hvis du har nogen spørgsmål, bedes du kontakte IBF Ikast, Lysholt Allé 4, 7430 Ikast, tlf. +45 9715 2022.

Konkurrenceperioden løber fra 21/03-2012 til 15/05-2012.

Du kan deltage i konkurrencen, hvis du bor i Danmark og er 18 år eller derover. Medarbejdere hos IBF A/S og deres familier må ikke deltage i konkurrencen.

Alle deltagere kan stemme én gang. Stemmer man flere gange vil kun det første svar tælle. Bevidst snyd fører til udelukkelse af konkurrencen.

IBF forbeholder sig ret til at udelukke deltagere, som ikke overholder betingelserne. Vi forbeholder os retten til at ekskludere deltagere ved formodet mistanke om snyd.

IBF A/S er ikke ansvarlig for eventuelle trykfejl.

Ved at deltage i konkurrencen accepterer du ovenstående betingelser.