29/02-2016

Betonleverandør udstiller BETONKUNST på BYGGERI'16

Michael Pedersen, salgschef fortæller: “Jeg har efterhånden travet mange byggerimesser igennem, ikke bare herhjemme, men også i udlandet. Og jeg oplever, at det måske er blevet lidt kedeligt.
I dag bruger vi ikke så meget messerne til at offentliggøre en produktnyhed. For ved hjælp af vores digitale medier, bringes nyheden efterhånden i samme sekund, den har forladt produktionen. Derfor satte jeg mig sammen med vores marketingafdeling - og vi blev hurtigt enige om, at tiden var inde til, at vi måtte gøre noget anderledes. Give vores messegæster en oplevelse - frem for, som vi altid har gjort, vise et udpluk af vores produkter og så lige en brochure under armen. De skulle gå fra vores stand med en følelse og en stemning af - at her havde de fået en oplevelse og en indsigt i ”en verden af beton”.
 
Vi bad kunstner Arthur A´Art om at komme med et bud på, hvordan man kunne give vores stand et mere kunstnerisk udtryk. Formålet var at vise, hvilken spændvidde der er med beton - fra fliser til betonskulptur, hvor kun fantasien sætter grænserne. Vi synes hans oplæg var genialt - og vi glæder os meget til at byde vores gæster indenfor i En verden af beton.”
 
Arthur A´ Art, kunstner og designer - fortæller om idéen bag den nye IBF stand:
“Hvordan laver man noget smukt ...? Jeg mener, hvordan laver man noget der virkelig er smukt, noget som varer for evigt ....?! Først, skal du lukke dine øjne, du skal åbne dit hjerte, og lytte til din sjæl... så, tag din favorit blyant, og det bedste stykke papir og begynd at tegne. 
 
Når du er færdig med dit mesterværk, har du brug for en lille smule sand, lidt vand, lidt perle hvide sten og så kalk - bland det hele godt og vent... 
 
Kig nu roligt omkring dig, du kan hører hvisken... og wow, du ser smil omkring dig og dit arbejde tilhører ikke dig længere, dit mesterværk var her før dig, og det vil blive her efter dig. Dit arbejde er nu færdigt ... tillykke og tak, du har gjort verdenen til et smukkere sted.”
 
 
Med titlen “En verden af beton” åbner IBF sin stand på BYGGERI’ 16 Messen, tirsdag morgen den 1. marts - og ser frem til 4 hektiske dage. Du finder os på STAND: A-1038