4/02-2013

Fliser

TrendLine flisen nu i større formater

Vores eksklusive og rustikke TrendLine flise har fået vokseværk. Både hvad angår størrelser og anvendelsesmuligheder. De 2 nye formater 60x60 cm og 40x80 cm åbner op for endnu flere anvendelser og lægning i flotte og anderledes mønstre. Den eksklusive og revolutionerende flise i to-lags beton med den stærke og holdbare overflade er optimal, hvor der ønskes granittens overfladelook, men betonens styrker. 

Flisen passer fantastisk til arkitektonisk anlagte uderum, udekøkkener, terrasseområder og gangarealer i have eller omkring udendørs vandbassiner. Flisen kan også lægges inden døre, så der skabes flotte ”ud-i et” sammenhængende flisearealer, der starter inde og nærmest svæver videre i arealet uden for. Produktet er imprægneret fra fabrikken, og er således meget resistent overfor snavs og smuds.

Brug vores hurtige beregner-program
Hvis du synes TrendLine er spændende, så gå flisen ud, og lav en hurtig beregning af fliseforbrug og se, hvem der forhandler den. Vores brugervenlige beregnerprogram hjælper dig til, ud fra ganske få spørgsmål, at få en oversigt over:

• Antal m2 areal, der skal belægges og dermed antal fliser, du skal bruge

• Mulige lægningsmønstre

• Tillægsprodukter til lægning, såsom fugesand

• Forhandlere af den pågældende flise

Hvis du vil vide mere om TrendLine flisen, så hent brochure her