13/09-2013

Fuglegitterbøjle

Ny fuglegitterbøjle forhindrer fugtskader

Ved tage og klimaskærme, som er oplagt, når der anvendes undertag, er tagfoden ofte udsat for en fugtpåvirkning, der hvor fuglegitteret er skruet fast.

Når fuglegitteret fastskrues i tagfodspladen, kan gennembrydningen af undertag og fodblik nemlig give risiko for, at fugt kan trænge ind i den underliggende konstruktion.

Dette kan over tid føre til en opfugtning af tagfoden - med deraf følgende risiko for råd og fugtskader. Bøjlen er meget nem at anvende og skal monteres på den første overliggende lægte over tagfoden. Fuglegitteret bliver således fastholdt til tagfoden uden at gennembryde undertag og fodblik. En hurtig og nem montage - og frem for alt helt uden brug af værktøj!

I den efterfølgende vedligeholdelse af taget eller klimaskærmen er det nu muligt at rense ventilationsspalten under fuglegitteret for snavs og blade - og beskadigede fuglegitre kan let udskiftes uden, at den nederste række tagsten skal afmonteres. Bøjlen er fremstillet i fjedertråd belagt med aluminium-zink, som sikrer en lang levetid. 

Ønskes yderligere information kontakt salgs- og produktchef Jesper Møller på tlf. 25 57 51 62.