Leca® termblokke ”Plus”
Produktnyhed: Leca® termblokke er blevet mere end 10 gange så stor - hvilket betyder nem og hurtig sætning.
Leca® termblokke “Plus” er en stor blok, som består af 2 vanger af letklinkerbeton og en kerne af polystyren. Med en størrelse svarende til mere end 10 almindelige blokke, sikres en meget hurtig sætning, samtidig reduceres varmetabet. Med Leca® termblokke “Plus” opnås en væsentlig forbedret isolering, da fugeantallet er reduceret, samtidig med at isoleringen er ubrudt i hele højden og længden - modsat ved anvendelse af traditionelle formater. Blokken sættes med maskine, derved undgås også de tunge løft.
Blokkene måler 240x45x39 / 240x45x45 cm og sættes med klemmetang og placeres efter snore i den udstøbte våde beton. Til termblokken kan også leveres færdige hjørner.
Hvad siger arkitekten og byggelederen?
Arkitekt Thomas Andersen som er indehaver plusArkitekter udtaler: “Genial blok, som jeg varmt kan anbefale til det moderne byggeri. En løsning som i den sidste ende betyder en bedre totaløkonomi”.
Byggeleder Lars Poulsen fra NCO Byg udtaler: “Vi er positiv stemt over den nye Leca® termblokke “Plus”. Sætningen er hurtig og effektiv. I forhold til de små blokke, som monteres med håndkraft - undgår vi nu de mange løft, og kan på samme tid opfylde Arbejdstilsynets krav”.