Beton til glidestøbning af 52 meter høj kartoffelmelsilo

To betonkanoner kørte i døgndrift i 23 dage og leverede knap 15 ton special beton i timen, da byggeriet af kartoffelmelsiloen i Brande var i gang.
 
Opskriften på betonen var helt speciel. Jørgen Kolster, produktionschef hos IBF forklarer, at opskriften på betonen skal være helt nøjagtig. Den skal være særlig stærk forneden for at kunne løfte glideformen. Desuden er ikke mindst vejrtemperaturen vigtig for, hvor meget kemi der skal blandes i. Der kan for eksempel være stor forskel på nat og dag. Betonmassens blødhed og ophærdningstiden er alfa og omega. Særligt når der skal støbes i varmere perioder, anvendes såkaldte retadere til at forsinke hærdningen. Det er således en kombination af mange ting, der skal gå op i en højere enhed, konkluderer produktionschefen.
 
Uddrag fra Herning Folkeblad.
 
Vil du vide mere om mulighederne med fabriksbeton, så kontakt salgsansvarlig Michael Pedersen på mobil: 20 24 28 86