Groeftekantsblomster i den vilde have

Tema: De ”vilde” haver

En ny havetrend er de senere år spiret frem: vilde haver. Her skal græsset kun slås på udvalgte områder, og planter og vilde urter, der før var ukrudt, får nu lov at gro.
Lyder det som noget for dig? Læs mere og bliv klogere på hvorfor trenden er mere og mere udbredt i danske haver og hvad du skal gøre for at omdanne din baghave til en ”vild” have, der bl.a. er til gavn for biodiversitet.

Læs også: ARKITEKTENS CHARMERENDE BYHAVE

Hvad er en ”vild” have?

Når vi taler om begrebet ”vilde haver, ” handler det ifølge forfatter Lise Gartmann ikke om tilfældig beplantning, og blot at lade buske og træer vokse uhæmmet. Hun har skrevet bogen ”Vilde blomster i haven,” og beskriver konceptet som en have hvor beplantningen er nøje overvejet og hovedsageligt består af blomster og urter, der allerede findes i naturen. Græs, urter, planter og blomster får lov at gro, men under kontrollerede forhold.

Vilde blomster sammensat i en buket til havebordet

Selvom man måske ikke skulle tro det, er der stadig arbejde med en vild have. Blomster og buske skal jævnligt beskæres og bindes op. Nogle planter er mere dominerende end andre og kan med tiden overtage et område i haven, så de mere svage planter har sværere ved at vokse. Derfor kræver den vilde have stadig styring som i en almindelig have.

Et naturligt uderum

Når man spørger Lise Gartmann hvorfor den vilde have er blevet populær, er det det yndefulde og uformelle ved de vilde haver, som hun tror tiltaler mange. Den vilde have giver en indre ro og skaber et naturligt uderum, der er i stor kontrast til emner som finanskrise og global opvarmning. Her kan skabes et rum, hvor det nære og ægte er omdrejningspunktet. Man kan fristes til at kalde de vilde haver for ”stressfri haver”, hvor den ugentlige græsslåning eller naboens skæven til den uklippede hæk er pakket væk til fordel for blot at nyde naturen, der er smuk i sig selv.

Naturlige blomster i den vilde have

En anden fordel ved de vilde haver er, at du tilgodeser planter og dyrs behov og understøtter biodiversiteten. Ved at plante naturlige planter, som vi tidligere beskrev som ”grøftekantsblomster,” er du med til at fremme en mangfoldig fauna, og skabe gode livsbetingelser for bl.a. insekter.

Konceptet ”Vild med vilje”

Netop det at fremme biodiversiteten har været udgangspunktet for foreningen ”Vild med vilje,” der læner sig op ad trenden, men ikke bevidst kontrollerer hvilke planter, der skal være i haven.  Både kommuner, virksomheder, institutioner eller os som private husejere kan deltage i projektet, der kræver, at vi erklærer et grønt areal for ”Vild med vilje.” Der er dog otte flueben, som skal tjekkes af, før haven kan blive optaget på danmarkskortet for haver, der er ”vilde med vilje.” Fx skal du ikke længere slå arealet, og der skal tydeliggøres at her er et markeret område, der ser ud som det gør, for at fremme biodiversiteten. Du kan læse mere om foreningen på vildmedvilje.dk eller få inspiration fra deres hashtag #vildmedvilje.

Nyd den vilde have med gangstier

Det er smukt at indrette den vilde have med en snoet gangsti, der kan tage haves besøgende på rundtur blandt naturens egne blomster og planter. Med trædefliser kan du anlægge en havesti, der markerer en gang rundt i haven og baner vej, så haven aktivt kan nydes til hyggelige eftermiddagstimer eller en kop kaffe til aftensolen. Lad havestien ende ved et udvalgt område, hvor du har valgt at holde græsset slået – helst med en le.

Som trædefliser kan du anvende IBF Soldaterfliser eller Bordurfliser, der begge findes i et aflangt format. Du kan også anvende almindelige IBF Fliser og ligge dem forskudt for hinanden

Kilder

Jyllands Posten: https://jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/have/ECE7688157/Den-vilde-have-er-blevet-trendy/

TV Midtvest: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/lad-din-have-vaere-vild-med-vilje

Vild med vilje: http://www.vildmedvilje.dk/

DEL

Del på facebook
Facebook
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Du kunne måske også være interesseret i...