150 cm permeabel brøndring, gls
Større nedbørsmængder stiller krav til effektive løsninger
Klimaforandringerne betyder, at vi i Danmark oplever større nedbørsmængder end tidligere. Vi ser gang på gang oversvømmede veje, boligområder og kældre - og jorden og kloakkerne kan ikke nå at absorbere vandet.
Kloaknettet er i mange kommuner ikke dimensioneret til at rumme de efterhånden unormalt store mængder vand, og der er derfor behov for effektive løsninger, som kan fremme vandafledningen. IBF’s nye Permarør og -brønde er en nyudviklet løsning, som kan håndtere den udfordring.
Kontakt os
IBF’s Permarør og -brønde er en ny type rør og brønde til nedsivning af regnvand. Rør og brønde er fremstillet af en nyudviklet permeabel beton. En porøs beton, der både er stærk nok til at bære tung trafik, når brønd og rør er anlagt under vejbanen, og samtidig tillader regnvand at sive ud gennem rørets betonvæg. Når betonen netop tåler et højt tryk fra tung trafik, opbygges den direkte under befæstelsen. Alternativt opbygges systemet som et sideanlæg.
Normalt opbygges et system af serieforbundne rør og brønde, med indløb i den ene ende. Derved er det også muligt at følge med i hvor meget af kapaciteten der udnyttes i systemet. Vandet som opfanges i brøndene ledes ud i undergrunden og vandet håndteres dermed lokalt. Systemet kommer ikke i kontakt med de eksisterende kloaksystemer. Permarør og -brønde passer i størrelse og dimensioner til det eksisterende kloaknet, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at udskifte hele kloaknettet for at skabe større kapacitet.
Rørets betonvægge opsamler og tilbageholder olie- og tjærerester samt andre miljøskadelige stoffer, som regnsvandet skylder væk fra vejbanen. Samtidig kan filtersandet omkring rørene også tilbageholde stoffer, det betyder at vandet er rent, når det når tilbage til grundvandslagene.
Produktet er udført som et pilotprojekt og udviklet i samarbejde med Ikast-Brande Kommune og bliver anvendt med henblik på test og kontrol af rensning, nedsivningsevne med videre.
Projektet har vist, at på trods af efteråret og vinterens voldsomme regnskyl er blot 10% af magasin kapaciteten udnyttet i anlægget. Man har derudover konstateret, at anlægget samlet set ikke kostet kommunen mere end traditionelle anlæg.