BETONGUIDE
Anvendelse
Moderat beton:
Benyttes i fugtigt miljø, hvor der ikke er risiko for frostpåvirkning i kombination med vandmætning. Konsistens: Vælges typisk i intervallet sætmål 40 – 200 mm. Grovbeton skal vibreres mekanisk indtil den indkapslede luft er uddrevet.
Anvendelsesområder:
Grovbeton i miljøklasse Moderat anvendes primært til konstruktioner. Eks. fundamenter delvist over terræn, udvendige vægge, facader og søjler, tanke, værksteds- og garagegulve mod terræn m.v.
AGGRESSIV BETON:
Benyttes i fugtigt miljø, hvor der kan forekomme kraftigt fugtbelastning med risiko for vandmætning i kombination med frostpåvirkning.
Anvendelsesområder:
Grovbeton i miljøklasse Aggressiv anvendes primært til konstruktioner. Eks. udvendig belægning, udvendige kældertrappe/-skakt, kælderydervægge delvis over terræn, kanaler i grundvand, støttemure mv.
EKSTRA AGGRESSIV BETON:
Benyttes i fugtigt miljø, hvor der tilføres eller ophobes store mængder alkalier og/eller chlorider ved betonoverfladen.
Anvendelsesområder:
Grovbeton i miljøklasse Ekstra aggressiv anvendes primært til svømmebade, pooler, brosøjler, broer, marineanlæg mv.