Til vores belægningsafdelinger på Sjælland søger vi en industrielektriker. Du vil få udgangspunkt på vores afdeling i Hedehusene.
Du kommer til at arbejde med installations- og reparationsopgaver af produktionsanlæg til betonvareindustrien. Opgaverne vil bl.a. være fejlsøgning, reparation, vedligeholdelse og opbygning af tekniske systemer og faste installationer.
Du bliver en del af et team elektrikere, der har ansvaret for at vores produktionsanlæg altid er funktionsdygtige.
Kvalifikationer
Du har en bred erfaring som elektriker inkl. PLC styringer.
Du arbejder systematisk, struktureret, har ordenssans og overblik, samt overholder deadlines.
Du tager ansvar for egne opgaver, er kvalitetsbevidst og har sans for detaljer.
Du har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt.
Du er fleksibel med arbejdstid, da vi producerer på skiftehold, og der vil være tilkaldevagter.
Du er positiv, åben, ærlig og har et godt humør.
Du trives i et job og en virksomhed, hvor tingene udvikler sig dag for dag.
IBF kan tilbyde dig en spændende stilling i et uformelt og travlt miljø, hvor du får stor indflydelse på din egen hverdag.
Gage efter kvalifikationer. Ansættelse hurtigst muligt.
Skriftlig ansøgning på job@ibf.dk mrk. Elektriker. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Henrik Norup Riecke på mail hnr@ibf.dk
Dette website benytter cookies for at sikre den bedste oplevelse. Læs mere.