PRESSEMEDDELELSE
Som de første i Danmark: Betonrør uden cement sparer over 50% CO2
Betonproducenten IBF barberer mere end 50% af CO2-udslippet fra betonrør ved at droppe cement. Aarhus Vand er første kunde til de klimavenlige rør, der direkte kan erstatte traditionelle betonrør.
> PRESSEMEDDELELSE
Den danske betonproducent IBF lancerer nu en klimavenlig nyhed til bygherrer og entreprenører i form af betonrør, der er fremstillet helt uden brug af cement. Rørene mere end halverer CO2-aftrykket sammenlignet med almindelige betonrør, og resultatet er opnået uden at gå på kompromis med styrke, mål, modstandsdygtighed over for slitage og udvaskning af skadelige stoffer fra rørene.
Cementproduktion udleder CO2
Cement har historisk set været en uundværlig ingrediens i opskriften bag beton, hvor det fungerer som bindemiddel i blandingen af sand, sten og vand. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) står cementindustrien for omkring 7% af den globale CO2-udledning.
Der findes endnu ingen EU-standard for cementfri beton, men med hjælp fra uafhængige testinstitutioner har IBF fået dokumentationen af de nødvendige krav til betonrørene på plads. Derfor kunne Aarhus Vand hurtigt træffe beslutningen om at sætte gang i projektet.
For IBF medfører de cementfrie betonrør ikke de store ændringer i produktionen af rørene, og på overfladen er det da næsten heller ikke til at skelne dem fra et almindeligt betonrør. Helt usynlig er den klimavenlige forandring dog ikke, for rørene har en let gullig farvenuance og bliver desuden påtrykt teksten IBF Eco2, som er navnet på betonvirksomhedens linje af produkter med en CO2-reduktion på mindst 50%.
Jesper Koppel Kittelmann Bang
Ingeniør og afdelingschef, IBF A/S
jkb@ibf.dk
+45 25 57 51 71
Morten Østergaard Nielsen
Projektchef, Aarhus Vand A/S
morten.ostergaard@aarhusvand.dk
+45 29 20 86 94
Flemming Holm
Byggeleder, Arkil A/S
flh@arkil.dk
+45 21 29 35 55
Janne Rauramo
Head of EMEA, Betolar Plc
janne.rauramo@betolar.com
+358 50 475 4900
Se mere om IBF ECo2 rør lige her.