IBF åbner ny offentlig ladestation til ellastbiler i Ejby
IBF hjælper elektrificering af den tunge trafik på vej
IBF tager endnu et skridt mod en grønnere fremtid! Som en del af vores bæredygtige initiativer har vi nu etableret en offentlig ladestation til ellastbiler i Ejby på Fyn.
Selvom ladestationen ikke er en del af vores kerneforretning, ser vi det som en investering i en bæredygtig fremtid og et bidrag til at reducere transportsektorens CO2-udledning. Ladepladsen er strategisk placeret 500 meter fra motorvejsafkørsel 56 (Ejby) ved en af landets mest trafikerede strækninger for tung trafik.
Ved åbningen havde vi fornøjelsen af at byde tidligere skatte-, finans- og udenrigsminister Kristian Jensen, direktør for Green Power Denmark, velkommen som officiel åbningstaler. For at markere åbningen af IBF TRUCK CHARGE blev der symbolsk "sat stik i", og ladepladsen blev officielt taget i brug som en del af fremtidens grønne transportløsninger.

Vores skridt mod en bæredygtig fremtid
Betonindustrien har historisk set været en af de mest miljøbelastende brancher, men hos IBF tog vi tidligt konkrete skridt mod en grønnere fremtid. Vi arbejder målrettet på at reducere vores klimaaftryk og er blandt de førende i branchen på miljøområdet.
IBF TRUCK CHARGE er et bidrag til elektrificeringen af den tunge trafik
IBFs flåde består af mellem 250 og 300 lastbiler, der endnu ikke er eldrevne, men som løbende vil blive udskiftet til mere bæredygtige alternativer. Ladepladsen i Ejby er derfor en del af den grønne omstilling – ikke kun for IBFs egne lastbiler, men også for de mange vognmænd, der dagligt krydser Fyn.
Som betonproducent er vores hovedfokus at nedbringe CO2-aftrykket fra vores betonprodukter, men vi kommer ikke udenom, at transporten af vores materialer også udgør en væsentlig del af vores samlede udledning. IBF TRUCK CHARGE er skabt for at understøtte elektrificeringen af den tunge trafik, så fremtidens betonleverancer kan ske med færre emissioner.
Permeable belægning er fremtidens løsning til regnvandshåndtering.
Ved ladestationen i Ejby har vi skabt en belægning med 44% lavere CO2-udledning end i 2021, opnået gennem brug af FUTURECEM, GGBS og knust beton fra tidligere produktion.
Permeable Belægning er udviklet efter en teknologi som lader regnvandet sive ned i underlaget, hvilket minimerer behovet for kloakering, reducerer risikoen for oversvømmelse og forbedrer vandkvaliteten ved at filtrere forurenende stoffer.
IBFs permeable belægninger kan leveres i flere farver, så de passer til kundens behov og omgivelser. De er ideelle til villaveje, private indkørsler, parkeringspladser, offentlige pladser, gårdhaver og grønne byrum.
Med IBFs løsninger får du en mere miljøvenlig og holdbar belægning med høj funktionalitet.

IBFs vej mod en grøn fremtid
Hos IBF arbejder vi aktivt på at reducere betonens klimaaftryk og fremme en mere bæredygtig byggebranche.
Vores indsats bygger på tre centrale byggesten: Et mere bæredygtigt byggeri, hvor vi udvikler CO2-reducerede produkter, en ansvarlig udvikling, hvor vi investerer i ny teknologi og grøn energi, samt en grønnere hverdag, hvor vi optimerer vores produktion og transport for at nedbringe vores samlede udledning.