Ny generation af fliser
Samme flise. Samme pris. Mindre CO2
I mere end 30 år har IBF lavet smukke og stærke fliser og belægningssten med to lag beton. Men vi stræber altid efter at blive bedre til det, vi er gode til. Efter flere års udvikling har vi nu gjort det nemt at vælge lidt grønnere. Vi har nemlig gjort vores nye CO2-reducerede recept til standard på 80 % af vores populære 2-Lagsbeton fliser og -belægningssten i forhold til produktionen i 2021. Det betyder, at du får den kvalitet, styrke og finish, du kender – til samme pris – bare med et lavere CO2-aftryk (Eksempel: 40x40x5 cm grå Modulflise, CO2-udledning på 5,7 kg CO2 pr. m2).
Et ansvarligt valg – hjemme hos dig
Når du laver terrasse, indkørsel eller havegang, er det rart at være sikker på, at det holder i mange år. Og når du nu samtidig kan vælge en flise med lavere CO2-aftryk – uden at gå på kompromis med pris, udseende og kvalitet – giver det bare god mening. Et lille valg i hverdagen, der gør en forskel.
Samme æstetik og egenskaber
Fordi vi gennem 30 år har forfinet teknikken omkring 2-Lagsbetonprodukterne, kan vi give de to lag forskellige egenskaber. Pudslaget i toppen giver dig de egenskaber, du kender; eksempelvis ensartet, fin finish eller en høj slidstyrke og holdbarhed, mens vi i den grovere bagbeton kan skabe en reduktion i CO2. Så du får belægning, der er nøjagtig identisk med den, du kender – men med et lavere CO2-aftryk. Og vi stopper ikke her. Vi lever i en verden, der kræver omstilling og nytænkning, så hos IBF er vi altid i gang med andre innovative projekter. Så vi kan blive endnu bedre til det, vi allerede er gode til – og passe endnu bedre på vores klode og ressourcer.
Se produkternes klimaaftryk
Vil du gerne vælge fliser med omtanke for miljøet? Så kan du faktisk nemt se klimaaftrykket på vores produkter og sammenligne dem med andre løsninger. Klimaaftrykket kan du aflæse i GWP-tallet – og her gælder det helt enkelt: Jo lavere tal, desto lavere klimaaftryk. Det gør det nemmere at træffe et valg med lavere belastning af klimaet.
CO2 beregner
For at gøre det så nemt som muligt for dig at beregne CO2-udledningen, når du vælger den nye generation af 2-Lagsfliser og -belægningssten, har vi lavet en smart CO2-beregner. Her udregner vi CO2-udledningen fra dit projekt - baseret på dit specifikke produkt, og hvor mange kvadratmeter, du skal bruge. Du finder CO2-beregneren direkte på produktsiderne. Herunder kan du se udvalgte eksempler på CO2-udledningen fra nogle af vores mest populære produkter.
Beregn CO2-udledningen på dit projekt
Estimeret GWP-tal (A1–A3). Ikke en verificeret EPD-værdi.
Kg CO2 i alt:
Sådan gjorde vi
Hør vores dedikerede team og bliv klogere på de nye CO2-reducerede 2-Lagsfliser og -belægningssten:
Udvalgte produkter
Vores fliser er designet med fokus på CO2-reduktion – uden at gå på kompromis med pris, kvalitet og æstetik. Her har vi samlet et udvalg af produkter med CO2-reduceret fliser og belægningssten, men du kan altid genkende dem på mærkatet "CO2-reduceret ift. 2021".
Udvalgte produkter