Lad os hjælpe dig i gang med dit vilde haveprojekt
Så vi kan give vores danske insekter et sted at spise og yngle - og på den måde hjælpe den danske natur.
Når du bestiller belægningsprodukter fra IBF, hvad enten det er gennem en anlægsgartner, et byggemarked eller på ibf.dk, får du et brev med vilde blomsterfrø sammen med din følgeseddel og modtagekontrol i din postkasse.
Men hvorfor nu det..? Jo, det er desværre ikke nogen hemmelighed, at de danske sommerfugle og insekter har det lidt trængt. De har brug for et sted at spise og yngle. Derfor har vi indkøbt ca. 15.000 poser vilde blomsterfrø. Og det er altså sådan et brev med 5 m2 Dansk Vildeng, du får i postkassen. Denne lille foræring håber, vi vil glæde dig - og ikke mindst inspirere dig til at komme ud i haven - og gi’ dig i kast med et vildt bed. Og bare rolig, nedenfor er der en guide i, hvordan du gør...
> Hvis alle 75.000 m2 frø blir sået - svarer det til et område på ca. 11 fodboldbaner vilde blomsterbede
Hvad gør et vildt bed i din have?

FAKTABOKS
DANSK VILDENG BLANDING
> Dansk Vildeng blomstrer efter 8-10 uger.
> Blandingen består hovedsageligt af flerårige blomsterfrø.
> Blomstringen ændrer sig hen over sommeren - og de flerårige blomster ændrer udtryk efter 1. år - så man har ikke det samme bed hvert år.
> Der skal vandes lidt i starten – men derefter skal man lade naturen styre vandingen.
> Du kan købe din Dansk Vildeng blanding her
Sådan sår du dine vilde frø
Det er super nemt at så vilde blomsterfrø. Følg nedenstående vejledning - så får du veltilfredse bier og sommerfugle i din have.
1. Vælg et lysåbent sted i haven, dvs. hvor der er rigelig sol og ingen bygninger eller træer til at skygge.
2. Skræl græsset og det øverste jordlag af. 10-20 cm. jord skal af.
3. Løsn jorden og bland den op med sand og grus for at udpine jorden – det er især vigtigt, hvis du bor på Sjælland, hvor jorden er mere leret og muldrig. Sand og grus kan du købe i dit lokale byggemarked.
4. Opbland blomsterfrøene i noget sand, så de er nemmere at udså, og spred dem ud på jordstykket. Riv lidt i jorden for at dække frøene til og vand området efterfølgende. Derefter er det bare at vente på, at frøene spirer.
Anlæg en gangsti og lad græsset stå
Du kan også lade græsset vokse og indrette en vild have med en snoet gangsti, der kan tage havens besøgende på rundtur blandt naturens egne blomster og planter.



Med trædefliser kan du anlægge en havesti, der markerer en gang rundt i haven og baner vej, så haven aktivt kan nydes til hyggelige eftermiddagstimer eller en kop kaffe til aftensolen. Lad havestien ende ved et udvalgt område, hvor du har valgt at holde græsset slået.
Som trædefliser kan du anvende IBF Soldaterfliser eller Bordurfliser, der begge findes i et aflangt format. Du kan også anvende almindelige vores nye Runde fliser som helt sikkert vil give din have sit helt eget personlige præg.
Så dine vilde blomsterfrø i plantekummer eller krukker
Det er super nemt at så dine vilde blomsterfrø i plantekummer og krukker. Det kan være en fordel at anvende store kummer - da de nemmere kan holde på vandet. IBF Plantekummer Nordicserien, som er vist på billedet, fås i grå og sort/antracit. Du kan se alle specifikationer lige her.

Til frøblandingen Dansk Vildeng skal du anvende en sandet jord. Planter du i løbet af foråret eller tidlig sommer, så skal du huske at vande ofte. Ellers er det en god idé at så dine frø i sensommeren. Du kan også nemt lave et miks af vilde blomsterbede og krydderurter.
IBF blomsterfrø udleveres så længe lager haves.
Se hvordan Felix Smith vil så sine vilde blomsterfrø
Felix har altid haft en "friseret" have - men det skal han have lavet om på. Hør hvordan i denne lille film.