Prydgræsser er spændende planter til haven

Af Landskabsarkitekt PLR MDL Anne Fischer Stausholm

Trænger du til fornyelse i haven eller er du ny haveejer; så læs med her og bliv inspireret til at tilføre haven skønhed og et frodigt udtryk med en gruppe af planter som ydermere udmærker sig ved at være meget nemme at passe.

 

Vi taler om prydgræsser enkimbladede stauder, der anvendes for deres fl otte bladformer, aks og væksten generelt. Hvad der især er interessant ved prydgræsser er, at den virkning der opnås ved at anvende græsser kun sjældent opnås ved at anvende en anden plantegruppe. Gruppen er enorm og udbredt over hele verden. Der fi ndes græsser til alle plantesamfund både som bunddække under bøgetræer, til vådområder og kystnære grunde. Tænk på hvilken anden plantegruppe, som både kan ses i bøgeskoven, på sommerhusgrunden og i den japansk inspirerede have. Ydermere ligner de mere eller mindre hinanden, så det er måske ikke så sært, at mange fi nder anvendelsen af græsser uoverskuelig og derfor fravælger at bruge dem. Bedst kender vi dem nok som elefantgræsserne med de kæmpehøje siv og bjørnegræssets tætte tuer, men det yder slet ikke græsserne retfærdighed og kan være endnu en årsag til at vi ikke anvender prydgræsser i særlig høj grad.

 
Når prydgræssernes anvendelse kan betegnes som en trend i Danmark, skyldes det blandt andet påvirkninger fra udlandet, hvor græsserne i flere år har været meget populære, men også at danske landskabsarkitekter, i stigende grad anvender græsser. Men vigtigst er uden tvivl, at vi er gået væk fra tidligere tiders udpræget kontrol af haven og dens planter, hvor der var masser af bar jord afbrudt af enkelte planter, til fordel for at lade naturen spille ind og lade planterne vokse i harmoni med hinanden i en mere tilfældig sammenblanding. Naturen får større råderum og haven får et mere tilfældigt præg, men bliver også mere indholdsrig. Den naturprægede have er også en dyrkningsform, der er mindre vedligeholdelseskrævende fordi man modsat tidligere arbejder med og ikke mod naturen. Som eksempel kan nævnes at, man her ikke planter fugtighedselskende stauder på et tørt sted.
 
Den naturprægede have er ideel til græsser. Græsserne vil her kunne tilføre haven et spændende og anderledes udtryk, der rummer en graciøs lethed. Hvis man selv vil eksperimentere med græsser er det en god ide, at udvælge græsser fra Micanthus gruppen. Denne gruppe rummer så mange græsser og så store variationer og kvaliteter, at det er en gruppe, der er værd at arbejde ud fra. Miscanthus gruppen har fx fl otte efterårsfarver i oktober og november og står med blade og dekorative aks hele vinteren.
 
 

Hvor anvendes prydgræsser

En del græsser er pionerplanter, det vil sige, at de dækker jordoverfl aden. Det kan man udnytte ved at anvende dem som bunddækkeplanter. Så tænker du i planter som vinca, vedbend eller cotoneaster, så skulle du måske i stedet tænke i græsser som Carex, som på dansk hedder star og hvoraf mange egner sig som bunddække. Det samme gør skovfrytle, Luzula sylvatica, der udemærker sig ved også at være stedsegrøn. Den græs, der hedder Sesleria, på danske blåaks, står med fl otte vintergrønne blade og får i februar –marts dekorative blåsorte aks. Prøv bunddækkende stauder under enkeltstående træer eller grupper af træer. Tænk på, at ved at lade træerne stå i bunddækkende græsser slipper man for den besværlige græsklipning rundt om stammerne.
 
I staudebede kan græsser fi nt anvendes og kan på unik vis være med til at give bedet fylde og form og noget at se på om vinteren, hvor stauderne står med frøstande. Mange græsser står meget smukt med rim og sne på sig. Fuglene er også glade for græsserne som fødekilde og som gemmested. Det eneste tidspunkt, græsser er kedelige, er i foråret, når de er klippet ned. Det er derfor en god ide at kombinere prydgræsserne med forårsløg.
 
 
 
En sammenhængende stedsegrøn beplantning kan gøres mere interessant og lysnes ved brug af græsser. Det skyldes, at lyset ofte refl ekteres meget smukt i græsserne både på grund af græssernes farver, men også de spinkle blades vajen i vinden. Stedsegrønne beplantninger er oftest nemme at vedligeholde og græsserne gør ikke det forhold mere besværligt.
 
Det er faktisk kun nødvendigt at anvende 3-5 større græsser og nogle få grupper af lave græsser i kombination med andre prydplanter for at ændre haven fuldstændigt. Græssernes bladmasse vil give en fantastisk virkning og stå i kontrast til haven øvrige planter, hvilket også får dem til at stå frem.

Nyttige tips:


Hvordan passes græsser

Græsser passer stort set sig selv. De er typisk robuste og hårdføre planter, der sjældent bliver angrebet af sygdomme og skadedyr. Der er et par grundlæggende regler, der sikrer et smukt resultat. Græsserne skæres ned i foråret.
Det er vigtigt, at græsserne ikke klippes ned i efteråret, da der så trænger vand ned i stænglen og de rådner. Det er lidt forskelligt hvor mange planter der skal anvendes, men typisk skal man regne med 7-8 stk pr. m². Lidt fl ere eller lidt færre alt afhængig af græssernes
vækstpotentiale.