Sådan renser du din belægning
Få en flot og ren belægning
Der vil med tiden forekomme begroninger som mos, alger m.v. på din belægning. Dette kan effektivt behandles med IBF Tag- og fliserens. Det skal dog pointeres at alger kun udgør et kosmetisk problem og ikke nedsætter belægningens levetid.
Vær opmærksom på, at anvendelse af højtryksrenser på beton ikke er hensigtsmæssigt, da overfladen herved nedbrydes og risikoen for begroninger m.v. kraftigt øges.
Anvendelse
IBF Tag- og Fliserens kan anvendes på alle typer af træværk, fliser, mure, facader og tage. IBF Tag- og Fliserens bør fortyndes inden brug, op til 1:5 fortynding, som påføres med vandkande (m/spredebom) eller håndsprøjte. Overfladen skal være tør inden produktet påføres.
Hvis emnet er meget beskidt/medtaget af smuds, snavs og fedt anbefales at benytte en 1:2 fortynding. Genbehandling anbefales ca. 1 gang årligt – for at opnå en blivende pæn overflade uden snavs og smuds. Produktet anvendes ved minimum +5°C – og overfladen skal være fri af is og sne.
De behandlede overflader kan med fordel bearbejdes efterfølgende. Efter 8 til 14 dage kan de tidligere snavsede områder enten spules med vand eller der kan børstes med kost.