![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/d6/92/25/1600937120/stottemur_opbygning.jpg?width=3000&height=)
HVORDAN LAVER MAN EN STØTTEMUR?
Når din have har brug for lidt støtte…
Der kan være flere grunde til at husets omkringliggende have har skråninger eller niveauer. Måske bor du i et forstadskvarter, der er placeret på en skråning? Eller måske er dit hus højtplaceret for at du kan nyde en fantastisk udsigt? Behovet for en have- eller støttemur kan dog også sagtens være tilstede, hvis din grund er helt plan, men husets stueetage er placeret over eller under terræn.
Det kan være svært at forstille sig, hvad det kan gøre for din for- eller baghave at få en støttemur – typisk fordi der måske skal flyttes jord og ”modelleres” med landskabet. Derfor ligger løsningen ikke altid lige til højrebenet, og det kan hjælpe at få lidt inspiration før de gode idéer, der passer til dit hus, spirer frem.
Opbyg din mur af blokke eller færdigstøbte elementer
Der findes overordnet set to typer af støttemure. De mest almindelige, som du sikkert også selv har set i flere danske haver, er opbygget af støttemursblokke, som f.eks. Easyblokke, Euroblokke eller Danblokke. Har du mod på selv at etablere en støttemur i din egen have, er det nemmest at håndtere og opbygge muren med netop støttemursblokke, der vejer alt mellem 12 – 27 kg pr. sten. Hjørner og specialsten kan dog veje mere. Husk, at du kan finde den specifikke produktvægt for den støttemur, der passer til din have, på den pågældende produktside under specifikationer.
Muren bygges op af enkelte blokke, der ved første skifte placeres i jordfugtig beton og herefter bygges op i et halv- eller 1/3 forbandt mønster. Dræn bør altid indbygges bag støttemure. Drænet placeres i højde med fundament, umiddelbart bag muren, med et fald på min. 3‰. Afvandes der mod muren, bør terrænet ligge lidt højere end toppen af muren, så opstuvning af vand undgås. Er det en højere mur, du skal etablere i haven, kan det i flere tilfælde være nødvendigt, at du tager fat i en ingeniør, der kan hjælpe med at dimensionere murens hældning, så du får en sikker støttemur, der kan holde jordmassen på plads i mange år.
Video: Opbygning af støttemur med Danblokke
Følg med i vores guide, der her viser, hvordan du opbygger din egen støttemur trin-for-trin med vores klassiske støttemursblok, Danblokken:
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/22/2e/82/1612346618/stottemur_FilmAccept_644x362px.jpg?width=3000&height=)
Er du varm på idéen med støttemursblokke, findes der igen flere varianter, der hver især giver sit eget udtryk. Se et overblik over alle vores støttemure her.
Foruden de klassiske støttemursblokke, er det også simpelt at opbygge din egen støttemur med IBF Holmegaardsten® Makro kantblokke. Den populære Holmegaardsten® giver et flot rustikt udtryk og er et godt alternativ til støttemursblokkene.
Følg med i videoen og se hvordan ingeniør Søren Gleerup opbygger en støttemur med Holmegaardsten® Makro kantblokke:
Video: Opbygning af støttemur med Holmegaardsten® Makro Kantblokke
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/76/63/5a/1643962344/Opbygning-stoettemur_FilmAccept_2_644x362px.jpg?width=3000&height=)
Støttemur af færdigstøbte elementer
Den anden mulighed er at vælge en støttemur, der er opbygget af færdigstøbte elementer i modsætning til støttemursblokke. Går du denne vej, er ParkLine støttemuren et oplagt valg, som især vil passe til det moderne og minimalistiske hus.
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/fd/ac/bd/1600938803/parkLine_stotte.jpg?width=3000&height=)
ParkLine består af helstøbte betonelementer formet som et L, som din lokale anlægsgartner eller entreprenør kan hjælpe dig med at montere i haven. Støttemurens overflade er glat og fin, og muren findes i grå og sort. ParkLine har desuden den fordel, at den er dimensioneret for og belastning fra personbiler. (Vær dog opmærksom på at muren ikke er dimensioneret for vandtryk, og der derfor skal indlægges et dræn – Se evt. tegningen herunder for placering af dræn.) Det betyder, at du kan sætte støttemuren langs din indkørsel, og køre på den bagvedliggende jordmasse, evt. belagt med fliser eller belægningssten, uden at muren skrider ud eller ødelægges.
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/48/eb/c2/1600676448/Opbygning-af-st%C3%B8ttemur.png?width=3000&height=)
Både underlag og indlægning af dræn er vigtigt, for at ParkLine kan holde i mange år.
Find en løsning, der passer til dit hus
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/c0/5c/f7/1600938300/easy_blokke.jpg?width=3000&height=)
IBF Easyblokke i grå er anvendt til at opbygge en støttemur med let hældning. Her er husets stueetage placeret et lille stykke under grundplanen, og der har været behov for en støttemur rundt langs husets terrasse. Muren er samtidig med til at afgrænse terrassearealet og skabe overgang fra fliser til græs.
Løft naturen op til køkkenvinduet
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/d9/b8/a1/1600939093/skala_stotte.jpg?width=3000&height=)
Få grønt liv uden for køkkenvinduet ved at etablere et bed langs støttemuren. I bedet kan du plante standhaftigt helårsgrønt eller farverige stauder, der vil komme igen år efter år. Støttemuren er bygget af IBF Skalamurblokke. Ønsker du at lave din støttemur som eksemplet her, med en skråning ovenfor muren, skal du være opmærksom på, at det giver en ekstra belastning på muren, som der skal tages højde for. Rådfør dig derfor med en ingeniør.
Trappeopgang og støttemur lavet af kantblokke
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/81/26/2f/1600938243/holmegaards_blokke.jpg?width=3000&height=)
IBF Holmegaardsten kantblokke i gråmix er her anvendt til opbygning af trappe og bede. I stedet for blot en trappe op til hoveddøren, er der her også etableret en gangsti langs husmuren sammen med to bede i forskellige niveauer. I det øverste bed er plantet en bøgehæk, der med tiden vil skærme for huset og give mere privatliv fra villavejens trafik.
Støttemur ud til vejen
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/9a/61/7f/1600938243/dan_blokke.jpg?width=3000&height=)
En klassisk støttemursblok anvendt som opdeling i haven
![](https://ibf-dk.b-cdn.net/media/a2/82/e8/1600938301/plante_sten_type8.jpg?width=3000&height=)
IBF Plantesten Type 8 er en plantesten formet som en ottetal. Stenen kan anvendes som en støttemur eller beplantes enkeltvis med mindre planter i toppen. Se flere eksempler på anvendelse af støttemure og få inspiration til din have på ibf.dk. Du kan også hente vores brochure på Støttemure og plantesten.