IBF Eco2
Som de første i Danmark kan IBF nu lancere IBF Eco2, som er en ny produktlinje, der sikrer en reduktion i udledning af CO2 på minimum 50%
September 2022
Med IBF Eco2 kan vi nu reducere CO2 aftrykket på produktion af beton med minimum 50%. Det kan vi kun fordi vi samarbejder med
nogle af de førende indenfor materialeteknologi. Vi forsker og udvikler - så vi kan levere Beton til Tiden.
Som de første i Danmark har vi anlagt ig-rør helt uden cement. Hen over sommeren 2022 - blev der på en villavej i Viby ved Aarhus - installeret 70 betonrør. Det er Aarhus Vand der er bygherre og Arkil, der har stået for anlægsopgaven. I denne film kan du høre hvad de synes om de nye bæredygtige betonrør - og hvilken betydning det har for projektet.
> Pressemeddelelse
Du kan her hente pressemeddelelsen "Betonrør uden cement sparer over 50% CO2 ", som er offentliggjort den 5. september 2022.
Morten Østergaard Nielsen, Aarhus Vand og Flemming Holm, Arkil - ved installering af betonrør i Viby ved Aarhus.
> FAKTA: Geoprime® erstatter cement
Hvor man i dag anvender cement som bindeled - er det nu muligt at anvende Geoprime®, der er lavet på et alkaliaktiveret restprodukt fra stålproduktion. Dette bindemiddel er udviklet af den finske virksomhed Betolar - og det har vist sig at være et yderst effektivt redskab.
Det åbner op for en helt ny virkelighed, hvor vi kan skabe betonprodukter med et lavere CO2 aftryk - og på sigt, helt uden cement.
Cementfrie betonprodukter hjælper samtidig vores kunder med at nå deres mål, indenfor cirkularitet og CO2 reduktion.
> Kontakt
Kontakt afdelingschef Jesper K. K. Bang på telefon: 25 57 51 71 - hvis du vil høre mere om vores nye betonrør uden cement.
Se vores øvrige miljøtiltag
Vi gør alt, hvad vi kan for at udvikle, producere og levere "Beton til Tiden". Det forpligter os til at have fokus på vores miljøpåvirkning. Derfor har vi fastsat en overordnet målsætning, som vi arbejder med dagligt på tværs af hele organisationen. Dem kan du læse om HER