Samarbejde med erhvervs-skoler
Brobygning mellem uddannelse og erhvervsliv
- Invitation til virksomhedsbesøg med rundvisning i produktionen og indblik i processen fra grusgrav til færdigt produkt.
- Produkter til undervisningen til fordelagtige priser.
- Deltagelse i undervisningen sammen med faglæreren - helt på uddannelsesstedets præmisser.
Hatten af for Håndværkeren - også under uddannelse
Initiativet til et udvidet samarbejde med landets tekniske skoler er en del af vores overordnede ønske om at sætte større fokus på de udførende i Dansk Byggeri.
De seneste to år har vi kørt kampagnen ”Hatten af for Håndværkeren”.
Med den forsøger vi at medvirke til at vende tendensen, hvor flere og
flere unge fravælger en erhvervsuddannelse. Det gør vi, fordi vi som en
del af byggebranchen er afhængige af dygtige håndværkere, der udfører
et godt og solidt arbejde. Der er brug for, at flere unge ser værdien af
godt håndværk. Af samme grund støtter vi hvert år DM i Skills, Verdens
Vildeste Brobyggere og uddeler desuden vores egen IBF Pris - en
anerkendelse til unge nyuddannede, der har gjort det særligt godt.
Indenfor egen organisation tager IBF lærlinge indenfor flere områder, og vi har bl.a. klejnsmedelever og elektrikerelever ansat.
Udtalelse fra Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
IBF har et tæt samarbejde med Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. Uddannelseslederen, Peder Glud, fortæller om samarbejdet med IBF.
”Vi har gennem flere år haft - og har stadig - et rigtig godt samarbejde med IBF. Alle vores hold, der læser til anlægsgartner, er på virksomhedsbesøg hos IBF og får et godt indblik i produktionen af de produkter, de selv anvender hver dag. Derudover har Kim (red. Falkenberg fra IBF) deltaget i undervisningen sammen med vores faglærer. Man kan mærke, at Kim virkelig brænder for betonen. Det giver et godt indblik for vores elever og kursister at have Kim med i undervisningen, som bidrager med historier og egne erfaringer gennem mange år. Vores elever får blod på tanden, når de kan mærke, at en udefrakommende fagperson går ligeså meget op i den faglige stolthed og håndværket, som vi selv gør. Vi er meget tilfredse med samarbejdet, da eleverne får den nyeste viden med sig. Faglig- og saglighed skal være i højsædet.”
- Peder Glud, Uddannelsesleder, Anlægsuddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus
Tag fat i os for et udvidet samarbejde
Kan du også se fordelen i et godt sammenspil mellem uddanelse og erhvervsliv, så tag fat i os og hør mere om, hvordan I kan komme på virksomhedsbesøg, købe produkter til undervisningen til en fordelagtig pris eller få en fagkonsulent på besøg i undervisningen - helt på jeres præmisser.
Kontakt koordinator for samarbejdet:
Pia Tougaard Lau
Tlf. +45 72 13 40 23
Mail. ptl@ibf.dk