Sætning af brønde
Udgravningens bund
Bunden skal være jævn. Den bør kun afrettes med en gravemaskine med glat skær. Bunden skal være netop så bred, at der kan komprimeres som foreskrevet rundt om brøndet.
Bunden skal være bæredygtig. Hvis der er tvivl om jord ens bæreevne, bør der udføres jordbundsundersøgelse. Det er vigtigt, at understøtningen er korrekt før brønden sættes.
Udjævningslag
Brønden sættes på et afrettet og komprimeret udjævningslag, der skal sikre korrekt understøtning. Brønden skal understøttes ensartet over hele bunden. Det er vigtigt at brøndbunden står helt vandret, da selv små unøjagtigheder vil give store afvigelser fra lodret, i toppen af brøndskakten.
Montering af løfteværktøj
Bemærk af løfteøjets låsetap skal vende i kædens trækretning for at undgå vrid i løftebolten og fejlløft.
Opbygning og omkringfyldning
Brønden bygges op med brøndringe, og afsluttes med dæksel. Under forudsætning af, at der kan komprimeres med tungt materiel, skal materialet til omkringfyldningen under normale forhold opfylde følgende krav:
- må ikke indeholde sten større end 64 mm
- skal være frostfri
- må ikke indeholde stoffer, der er aggressive over for rørene
- skal kunne komprimeres som forudsat/foreskrevet