Cirkulær byudvikling med fliser af genbrugsbeton
Ved Lisbjerg Skole har vi leveret fortovsfliser produceret af genbrugsbeton. Skolestien er 500 meter lang, og giver børnene et stærkt og mere bæredygtigt underlag, som holder mange år ud i fremtiden. Ved at bruge genbrugsbeton i fliser undgår vi bl.a. at anvende grus, som forventes at blive en knap ressource i fremtiden.
Sådan produceres IBF Fliser af genbrugsbeton
I fliserne er der anvendt knust beton, som Aarhus AffaldVarme har modtaget fra nedrivninger. Betonen knuses, renses og sorteres i størrelser, hvorefter de anvendes i de nye fliser. Genbrugsfliserne er resultatet af et samarbejde med Aarhus AffaldVarme og Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, og er i første omgang anlagt på en prøvestrækning i Lisbjerg. Fortovsfliserne kan genanvendes igen og igen.