Produktinformation
IBF Multi-seal består af en gummipakning, en gummijusteringsring og glidemiddel. IBF Multiseal muliggør tilslutningen af alle plastrørstyper med en udvendig diameter på 160 - 600 mm. Så uanset om der er tale om glatte, ribbede eller korrugerede plastrør kan de alle monteres i samme borehul og med samme pakning [se skema 1, Pakningsoversigt).
IBF Multi-seal er forsynet med et bagstop, som er med til at sikre, at tilløbsrøret ikke rager ind i rør eller brønd.
Kvalitet
IBF Multi-seal pakningen er fremstillet af EPDM-gummi og sikrer en optimal tæthed ved borede tilslutninger. Testresultater viser at IBF Multi-seal, selv ved de mest ugunstige kombinationer af tolerancer, overholder alle gældende standarder i Danmark.
Montering
Det er vigtigt at anvende velegnet boreudstyr til etableringen af hullet, således at spor eller riller i huloverfladen undgås og tolerancen på borehullet overholdes.
Anvendelse
IBF Multi-seal er den ideelle pakning til rørtætninger i forbindelse med anboringer i f.eks. rør, brønde eller bygværker, både ved nyanlæg, udbygning og renoveringsopgaver. IBF Multi-seal pakningen er konstrueret, så den også kan anvendes ved anboringer "forskudt" fra ledningens centerlinie, dvs. at man kan parallelforskyde de fleste tilslutninger i lodret plan. Med IBF Multi-seal er det ligeledes muligt at vinkle tilslutningen og derved opnå en svag medløbseffekt eller tilslutte sideløb med større fald.