> Hvorfor er det nødvendigt med bedre sikkerhed ved vejarbejde? 

Det helt simple svar er naturligvis: For at øge sikkerheden og i værste fald redde liv. Men er det virkeligt så galt med den nuværende sikkerhed på vejen? Og kan det ikke bare være op til entreprenøren selv hvilken afspærring, han bruger?

Vi oplever hos IBF, at sikkerhedsniveauet ofte ikke defineret i udbuddet. Det betyder, at entreprenører der vil byde ind på en given sag, selv kan bestemme hvilket trafikværn, hans sjak skal arbejde bag. Når man laver et udbud uden at definere krav til trafikværn, beder man altså entreprenører om at konkurrere på sikkerhed.

Hvis en given entreprenør vil tages i betragtning til et projekt, er prisen naturligvis en afgørende faktor. Derfor kan man godt forestille sig, at det kan være svært for entreprenøren at skifte den velkendte ”Hoffmann-klods” ud med et dyrere trafikværn, der lever op til europæiske normer, hvis det ikke er nødvendigt for at vinde sagen.

Men ”Hoffmann-klodsen” kan og må ikke anvendes som trafikværn, fordi den ikke er påkørselstestet.  Vi kender f.eks. ikke udbøjningsbredden og ved ikke, hvor langt ”Hoffmann-klodsen” rykker sig ved påkørsel. Ej heller hvor stor arbejdsbredde man har at gøre med, før man er i risiko for at blive ramt, hvis en bilist skulle være uopmærksom.

Regner man også bilistens skæbne med i ligningen, er der stor forskel på at ramme en ”Hoffmann-klods” fremfor et certificeret trafikværn, der opfylder den europæiske norm EN 1317-2. Trafikværnet har desuden en såkaldt New Jersey profil. Trafikværnets profil betyder, at bilen i langt de fleste tilfælde bliver ledt tilbage på vejen. Man kan sammenligne det med den rumlende fornemmelse, man oplever, når det ene hjul kommer til at krydse midter- eller yderstriben på landevejen, og man per refleks hurtigt får drejet bilen tilbage på midten af vejen. Her er det i stedet trafikværnet, der sørger for, at bilisten kommer på rette spor igen. Rammer bilisten i stedet en betonafspærring, er der ingen hjælp tilbage på vejen. 

> Figur 1: Påkørsel af trafikværn med New Jersey profil 

> Ansvaret for sikkerheden ligger i udbuddet 

Vi mener, at man ikke kan bede entreprenøren om at gøre sig selv ikke-konkurrencedygtig, ved at lægge sikkerhedsansvaret hos den udførende. Ansvaret for at bruge trafikværn, der er testet, ligger i vores optik hos bygherren. Som kommune og bygherre har man et ansvar for, at sikkerhedsniveauet defineres helt fra start i udbuddet.

Ved at definere sikkerhedsniveauet får man desuden sammenlignelige bud. Som tingene er nu, er det svært at vide, om man sammenligner pærer og bananer.

> Hvorfor er certificerede trafikværn sikrere?

Trafikværn, der opfylder europæiske normer, er sikrere end ”Hoffmann-klodser”, fordi de er testet og løbende bliver det.

Lad os tage et eksempel med et konkret produkt. I Europa findes en håndfuld virksomheder, som har udviklet trafikværn, der opfylder den europæiske norm EN 1317-2. To af dem er tyske Spengler og østrigske Deltabloc.

I Danmark har IBF som betonvareproducent indgået aftale med Deltabloc og er licensholder på to typer trafikværn, der er udviklet og testet af Deltabloc. Det ene er det flytbare CITYBLOC®-system, som anvendes til vejarbejde i byzonen. CITYBLOC® opfylder standarden 1317-2, fordi trafikværnet er crashtestet. I overensstemmelse med forskrifterne i TB21 crashtesten blev en personbil med en vægt på 1300 kg med 80 km/t styret mod et CITYBLOC®-trafikværn og opnåede det bedst mulige resultat T1/W1. Det betyder, at CITYBLOC®-systemet kun forskubber sig med maksimalt 12 cm.

Hvis man som vejarbejder arbejder på en plads, der er afspærret med trafikværn, som opfylder standarden EN 1317-2, kan man altså beregne den præcise arbejdsbredde, og vejarbejderen har en dokumenteret sikkerhed for, at han eller hun kan udføre sit job bag beskyttende værn.

IBF har således en EN 1317-2 certificering og er underlagt 3. parts overvågning. Opretholdelsen af denne certificering og løbende audits er selvfølgelig forbundet med omkostninger.

IBF producerer og forhandler også ikke-certificeret betonafspærring. Men vi mener, at så længe der skal arbejde mennesker bag afspærringen, er vi forpligtet til at have en dokumenteret sikkerhed – også selvom det koster mere på den korte bane. Vi er klar over, at dét at sikre et givent sikkerhedsniveau utvivlsomt bliver dyrere for bygherren. Både fordi certificerede trafikværn koster mere, men også fordi det vil tage længere tid at definere udbuddet. I hvert fald til at starte med.      

> Hvad er fordelene ved at definere sikkerhedsniveauet i udbuddet?

Hvis man som bygherre definerer sikkerhedsniveauet i sit udbud, sørger man for et mere sikkert arbejdsmiljø. Som bygherre er man med til at sikre arbejdsforhold med en dokumenteret sikkerhed for vejarbejdere i sin kommune. Man begrænser de menneskelige omkostninger for både vejarbejdere og bilister.

> Hvordan definerer man sikkerhedsniveauet i udbuddet?

Man skal sørge for, at de trafikværn man anvender er testet og mærket med T1, hvis vejarbejdet skal udføres i en byzone. Hvis det pågældende trafikværn er mærket med T1 betyder det, at trafikværnet har været udsat for crashtesten TB 21, som figur 2 viser. Denne test indikerer, at trafikværnet er blevet påkørt med en personbil på 1300 kg, med en hastighed på 80 km/t og en vinkel på 8°, som det ses i figur 3. 

Efter gennemførsel af testen får trafikværnet tildelt en klasse for arbejdsbredde.  CITYBLOC® -systemet har gennemført crashtesten TB 21 og har fået den bedstmulige klassificering, W1, som angiver, at trafikværnet maksimalt har en arbejdsbredde på 0,6 m.

En samlet oversigt med klassificering af arbejdsbredder ses i figur 4.

> Figur 2: Overblik crashtests

> Figur 3: Testbeskrivelser

> Figur 4: Klassificering af arbejdsbredder

> Udbudstekst

> Al begyndelse er svær...

> Vil du vide mere om mærkning og certificering af trafikværn?