Kontorhøjhuset Mindet Aarhus
- Produkter
-
Videncenter
- Belægning
- Tagsten
- Murværk
- Afløb
-
Fabriksbeton
- Brochurer og prisliste
-
Referencer
-
Kontorhøjhus Mindet Aarhus
- HusCompagniet og IBF
- Motorvejsbro ved Horsens
- Genbrugsstation Lisbjerg
- In-situ støbt indkørsel hos Jesper Nøddesbo
- Arkitektskolen Aarhus
- Verdens Vildeste Brobyggeri
- Besøgscenter Skamlingsbanken
- Verdens største vindmøllefundament
- Fundament til melsilo i Karup
- Beton til Operaens parkeringskælder
- Når beton og natur mødes
- Faunapassage nomineret
- Heart: Krøllede mure
- Betonmøbler til Mjølnerparken
- Spunsen gennem Silkeborg
- Tove Ditlevsens Plads
- Gendarmhuse i hvid beton
- Trappe Musikkens Hus
- Jellinge Monumenterne
-
Kontorhøjhus Mindet Aarhus
- Kvalitet og deklarationer
- Service og ydelser
- Vejledninger
- Brochurer/prislister
- Referencer
- Digitale værktøjer
- Bæredygtighed
- Kundeservice
- Kontakt
Højhus med høje krav: Specialbeton til Mindet 6 i Aarhus
Danmarks højeste kontorhus skyder 140 meter i vejret på Aarhus Havn og stiller ekstraordinære krav til materialer, logistik og samarbejde. IBF og Per Aarsleff har i fællesskab udviklet specialbeton, der kan bære ambitionerne i Mindet 6.
På Aarhus Havn rejser Mindet 6 sig som et nyt vartegn for byen. Det 140 meter høje kontorhus bliver Danmarks højeste, og opførelsen har krævet løsninger ud over det sædvanlige. For når beton skal pumpes mere end 130 meter op i luften og samtidig kunne håndtere, at bygningen arbejder og svajer i vinden, er der ikke plads til tilfældigheder.
"Sammen med totalentreprenør Per Aarsleff har vi udviklet en specialbeton specifikt til det her byggeri, fordi der er mange krav til både styrke, kvalitet og konsistens," siger Michael Pedersen, salgschef hos IBF.
"Betonen er in situ-støbt, og i de seneste uger har to af virksomhedens nye el-lastbiler kørt i pendulfart med leverancer til byggepladsen på havnen. Det er et spændende byggeri for os at få lov til at levere til, så vi har været glade for samarbejdet med Per Aarsleff," understreger han.
Udviklet i fællesskab
Hos Per Aarsleff A/S har projektet også krævet grundige forberedelser. Ifølge entrepriseleder, Mikkel F. Wagner, har samarbejdet været afgørende for at ramme det rette niveau.
"Vi følte, at IBF var meget jordnære i deres dialog med os, og vi har haft en god kommunikation hele vejen igennem. Selv når der opstod problemer, kunne vi altid tage en ordentlig snak og finde en løsning. Vi er aldrig blevet mødt af en lukket dør, men derimod vilje til at gøre en ekstra indsats for at lykkes," siger han og fortsætter:
"Der var lidt udfordringer i begyndelsen, og IBF var nok ikke helt klar til at levere denne type beton fra start. Men vi løste det sammen, og vi har ramt noget nu, hvor kvaliteten er god og stabil hver gang."
E-modulet har været centralt i byggeriet. Betonen skal være stærk, men også have den rette konsistens, så den kan pumpes op i højden og opføre sig forudsigeligt, når bygningen påvirkes af vind.
"IBF havde forslag til en recept, men vi ved, hvad der virker, derfor kom vi med vores input. IBF var hele vejen meget lydhøre, og så justerede vi recepterne og ændrede på delmaterialerne, til vi ramte de egenskaber, vi ønskede. IBF står på mål for styrke og krav og har undervejs testet produktet, så vi ved, at det er i orden," fortæller Mikkel F. Wagner og understreger, at han i dag oplever, at produktet er ensartet og lever op til forventningerne.
Tæt logistik og fleksibilitet
Leverancerne har været omfattende. Ifølge Mikkel F. Wagner er der leveret omkring 25.000 kubikmeter beton til projektet.
"Det er sket over mange leverancer. Typisk har vi støbt 100 til 200 kubikmeter ad gangen hver syvende-ottende arbejdsdag, og i perioder har vi haft støbning cirka hver fjerde dag. Det kræver planlægning og fleksibilitet", siger han og tilføjer:
"IBF har været meget fleksible. Når vi har ændret i planerne, har de rykket rundt og tilpasset sig, så vi kunne holde tidsplanen. De har virkelig gjort en indsats."
Arbejdet med råhuset begyndte i 2022, og betonarbejdet forventes afsluttet i april 2026. Selve kontorhuset står efter planen helt færdigt i april 2027, mens de sidste etager med vægge og dæk nu mangler.
For IBF er Mindet 6 mere end blot endnu et byggeri. Det er et projekt, hvor høje tekniske krav, store mængder og tæt samarbejde går hånd i hånd.
"Når man arbejder i den her skala, lærer man meget. Og vi står stærkere i dag, hvis vi skal løfte et tilsvarende projekt igen", siger Michael Pedersen.
Brug for sparring til dit næste projekt?
Tag fat i en af vores dygtige medarbejdere, hvis du har brug for dokumentation eller for at høre nærmere om mulighederne til dit projekt.