Udviklingsprojekter
Sammen kan vi rykke mere på den grønne omstilling
IBF har en lang tradition for at samarbejde med investorer, forskere, institutioner og kunder for at udvikle ny teknologi, nye produktionsprocesser og nye produkter. I fælles projekter bidrager vi med hver vores kernekompetancer for at udvikle produkter, der er bedre, holder længere og har færre negative miljøpåvirkninger.
Udvalgte projekter
> bioMASON
Sammen med Novo Holding og bioMASON har vi bygget en helt ny fabrik, der skal producere beton uden brug af traditionel cement. Gennem en banebrydende og C02-neutral biologisk proces, skaber millioner af mikroorganismer krystaller af kalcium karbonat, som binder sandet i betonen sammen. Der bruges undervejs energi til forarbejdning af materialet, men det samlede resultat er et stærkt byggemateriale produceret med færre CO2-udledninger end normalt. Produktet er fortsat under udvikling, og vi er meget spændte på det store potentiale, der ligger i projektet.
Læs mere om vores samarbejdspartner bioMASON.
> CALLISTE
Sammen med Teknologisk Institut Aalborg Portland, DTU og en række andre partnere arbejder vi på at teste en ny recept på cement. Cementen er skabt med en større mængde kalcineret kalk og ler, som delvist erstatter cementklinkerne i betonen. Målet er at reducere C02-udledningen fra cementproduktionen med 50%. Vi har nu produceret og installeret de første 500 m2 modulfliser med den nye cementtype.
Læs mere om projektet hos Teknologisk Institut.
> Geoprime®
I samarbejde med finske Betolar er det lykkedes at anvende et nyt bindemiddel i afløbs- og belægningsprodukter. Det nye bindemiddel, Geoprime®, er baseret på højovnsslagge og er et restprodukt fra stålindustrien. Netop ved at erstatte cementen, som traditionelt set anvendes som bindemiddel i beton, er det muligt at fremstille betonvarer med en væsentlig CO2-reduktion. Georprime®-produkterne har en CO2-reduktion på over 50% set i forhold til den faktiske produktion i 2021. De CO2-reducerede produkter baseret på Geoprime® bliver markedsført under produktfamilien IBF Eco2®.
Læs mere om samarbejdet med Betolar eller bliv klogere på tidligere projekter i artiklerne "Ig-rør uden cement til kloaksepareringsprojekt i Viby ved Aarhus" og "Port of Aalborg anlægger 15.000 m2 IBF Eco2® belægning".
> Relow
Sammen med danske ECC, der består af de to ingeniører Christian Løjtved og Stuart Clyens, har vi anvendt bindemidlet Relow som erstatning for cement i fortovsfliser. Fliserne har dermed et reduceret CO2-aftryk på min. 50%. Udviklingen af materialet Relow samt tilpasning af eksisterende produktionsfaciliteter er desuden støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet).
De CO2-reducerede fliser baseret på bindemidlet Relow bliver markedsført under produktfamilien IBF Eco2®. Det første produkt med Relow som bindemiddel i betonen er allerede anlagt. Se mere i artiklen Fortovsflise med CO2-reduktion er bogstavelig talt på gaden.
Læs mere om samarbejdet med ECC og det nye bindemiddel her.