FAQ - Spørgsmål og svar
Kom godt videre med dit projekt
Vi vil gøre vores bedste for at vejlede og guide dig til korrekt anvendelse af beton til dit projekt. Se svar på tidligere henvendelser eller kontakt din IBF konsulent for mere info. Du finder kontaktinfo lige her.
Deklarationerne (KS) er tilgængelige under det enkelte produkt, og kan herfra hentes og vedlægges dit projekt. Find dit produkt fra produktoversigten og klik på "Se mere" på selve produktsiden, når du skal finde deklarationen.
Du kan herefter finde deklarationen i tabellen.
Du kan herefter finde deklarationen i tabellen.
Der er opstillet standardbefæstelser med betonsten for 6 forskellige trafikklasser (T0-T5).
Af nedenstående tabel fremgår de 6 trafikklasser, som der er udarbejdet standardbefæstelser for. For trafikklasse T3-T5 samt for store anlæg bør der søges ingeniørrådgivning.
Kilde: Dansk Beton
For mere info om trafikklasser, se Dansk Betons Håndbog om betonbelægninger fra s. 69-79.
Korrekt udførte fuger mellem betonsten og -fliser har vital betydning for betonbelægningens unikke evne til at optage store trafikbelastninger. En utilstrækkelig fugekonstruktion, eller vedligeholdelse, kan ved betonsten og fliser forårsage, at store belastninger giver beskæmmende og ødelæggende kantafskalninger, samt forholdsvis store sætninger og sporkøring.
En fuge skal tætne, overføre kræfter, sikre mod punktbelastninger/betonkontakt og optage formvariationer.
En korrekt fuge er 2-5 mm bred og er fyldt med 0-4 mm fugegrus med 5-10 % finstof, i henhold til DS1136.
Kornkurve for fugegrus, jf. DS1136:
Husk, at du altid kan finde mere om fugekonstruktioner under belægningsgruppen hos Dansk Betons vejledning. Se publikationen Fugekonstruktion.
Græsarmering er ikke en permabel løsning.
Mange har den opfattelse, at en græsarmeringsløsning kan sammenlignes med en permeabel belægning. Disse to typer af belægninger er forskellige og opbygges også forskelligt, og som følge deraf har de også to vidt forskellige hydrauliske kapaciteter.
IBF’s Perma-Drain System® har en afløbskoefficient på 0. Dette betyder, at denne løsning tager alt det vand der falder på den, hvilket igen vil sige at den nemt klarer en 10 års hændelse, som er 230L/sek. /ha i 10 min og som igen er 3 gange så meget som et skybrud.
En græsarmering har en afløbskoefficient på 0,9, hvilket vil sige, at den kun ca. tager 10 % af det vand der falder på den, altså ca. 90% skal afledes til recipient (kloak).
Samtidig er det vigtig ved en permeabel belægning at anvende en sten med et nedsivningsareal på 10 %, hvilket giver et betonareal på 90 %. Dette er nødvendigt for at belægningen ikke skal deformere ved trafikbelastning. Vælges derimod at indbygge en græsarmeringsten som spænder fra ca. 25 % til 75% græsareal, vil belægningen efter al sandsynlighed deformere når den udsættes for belastning. Dette skyldes at den permeable løsning opbygges på et porøst afretningslag.
Forudsætningen for at en græsarmering kan trives skal der være et vækstmateriale i form af jord/muld i fugerne. Dette vil ikke kunne indbygges i IBF Perma-Drain System® grundet at vi har en porevolumen på 30%. i afretning og bærelag. Derfor vil vækstmaterialet blive udvasket og medvirke til at reducere hydraulikken i den permeable bærelag, og samtidig fjerne vækstgrundlaget for græsset. En fiberdug vil ikke løse dette problem.
Der er derfor tale om to forskellige løsninger. Dette gælder også ved drift og vedligehold hvor der i en rapport udarbejdet af fra Ålborg Universitet konkluderes at vores IBF Perma-Drain System® ikke anses for at udgør nogen risiko for grundvandet.
For korrekt dimensionering af en støttemur til dit projekt, henviser vi til projektets rådgiver. Alternativt, er du også meget velkommen til at kontakte os for en henvisning til en ingeniør, der kan hjælpe med dimensioneringen af din støttemur.
Find din IBF kontakt her.
Husk at du også kan læse meget mere om opbygning af støttemure i Dansk Betons vejledning Støtte- og støjmure.
Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten. Dette fremgår også af de respektive produktstandarder, og der er intet unormalt i det.
Kalkudfældninger er en naturlig proces i hærdningsforløbet, og kan højest blive et rent kosmetisk problem. Kalkudfældninger skader ikke betonen.
Udfældningerne forsvinder normalt i løbet af 1-2 år, i særlige tilfælde op til 3 år.
Vil man ikke vente 1-3 år på at kalkudfældningerne forsvinder, er der flere måder at fjerne udfældningerne på. Svage udfældninger kan fjernes ved at feje belægningen nogle gange med skarpt sand, f.eks. IBF Fugesand. Er dette ikke tilstrækkeligt kan man afsyre belægningen med en svag saltsyreopløsning. Der findes også flere specialmidler til formålet. Fælles for dem alle er, at de er baseret på en syre. Afsyring bør dog vente så længe som muligt, helst 1 år, ellers risikeres det, at der opstår udfældninger igen.
IBF sørger for en nøjagtig beskrivelse af vores produkter og billeder på vores hjemmeside, men vi gør opmærksom på, at der kan være mindre farveforskelle mellem billederne vist på hjemmesiden og de faktiske produkter. Dette skyldes, at billeder der tages udenfor, kan variere en smule i farve og nuancer alt efter vejrforholdene, når billederne tages. Vi kan derfor ikke garantere at farve vist på hjemmesiden er fuldt ud identisk med det faktiske produkt.