Skamlingsbanken, Kolding
Besøgscenter Skamlingsbanken
Til det nye Besøgscenter Skamlingbanken i Kolding, har IBF leveret beton i lange baner. Og det ER virkelig i lange baner, for centret består af beton fra inderst til yderst. I alt er der leveret ca. 850 kubikmeter beton til projektet. Byggeriet startede i marts 2020 med støbningen af bygningens fundament. Derefter kom selve bygningskroppen bestående af undergulve, gulve, vægge, søjler, tag, lofter og belægning. Beton med hver deres tolerancer, former og farver.
Det er et team bestående af CEBRA Architecture, 2+1 Idébureau og Opland Landskabsarkitekter, der står bag det nye besøgscenter, som ligger i Sjølund lidt udenfor Kolding. I denne film fortæller projektleder Christian Lund Jeppesen, hvordan man har arbejdet med betonen.
Det er et helt særligt bygningsværk, der møder en, ved ankomsten til besøgscentret. Når man ankommer til Skamlingsbanken, og kigger ud over de store bløde bakker, med havet i horisonten, kan man faktisk slet ikke se besøgscentret. Kun en fin anlagt grussti lokker den besøgende. Følger man stien, og det kan sagtens være i ledtog med de nysgerrige køer, der græsser - bliver man ledt ned til bygningen, der på smukkeste vis krænger sig ind i den bløde bakke - og blir’ på den måde en hule i det græsklædte og kuperede terræn.