
- Belægning
- Tagsten
- Murværk
- Afløb
- Fabriksbeton
-
Bæredygtighed
- Et mere bæredygtigt byggeri
- En mere bæredygtig udvikling
- En mere bæredygtig hverdag
- Dokumentation
- EPD'er
- 2030-Mål
- IBF og FN’s Verdensmål
- Kundeservice
- Kontakt
Sådan driftes og vedligeholdes de permeable belægninger
IBF Permeable belægninger vedligeholdes som andre belægningsstensbelægninger, men der er nogle punkter, hvor vedligeholdelsen adskiller sig fra den traditionelle, fordi der hele tiden skal være fokus på at undgå tilslemning af fugerne.

Efterfyldning af fuger
Fugerne skal til stadighed være fyldt med korrekt fugemateriale. Halvtomme fuger samler væsentligt mere smuds og ukrudtsfrø, der er med til at nedsætte nedsivningsevnen. Desuden er det vigtigt af hensyn til stenenes stabilitet.
Rensning af fuger
For at være sikker på at opretholde nedsivningsevnen i hele belægningens levetid, skal der foretages en systematisk oprensning af fugerne. Normalt vil en overkørsel med en egnet feje-/sugemaskine være tilstrækkeligt. Det afhænger af den enkelte lokalitet og omgivelserne, om det bør være én gang pr. år eller sjældnere.
Er fugernes nedsivningsevne blevet væsentligt nedsat, kan det være nødvendigt at anvende et specialkøretøj, der både spuler og suger.
Husk altid efterfølgende at tjekke fugerne med henblik på efterfyldning.
Glatførebekæmpelse
Af forureningshensyn, skal det undgås at benytte tøsalt. Glatførebekæmpelsen udføres bedst med grusning med DrænAf® som også anvendes til fugefyldning. Almindeligt grus må ikke anvendes, da det vil tætne fugerne.
Sne fejes væk med kost. Undgå brug af skraber/skovl, da de kan ødelægge overfladen på visse typer sten.