Lægning af rør

Ledningsgraven

Det følgende afsnit beskriver nogle væsentlige punkter omkring ledningsgravens beskaffenhed. Man skal dog være opmærksom på, at afsnittet ikke behandler arbejds - miljøforhold (anlæg, afstivninger mv.). Der henvises til de gældende regler på området.

Ledningsgravens bund

Bunden skal være jævn. Den bør kun afrettes med en gravemaskine med glat skær. Bunden skal være netop så bred, at der kan komprimeres som foreskrevet på begge sider af røret. Bunden skal være bæredygtig. Hvis der er tvivl om jord ens bæreevne, bør der udføres jordbundsundersøgelse. Er jordens bæreevne ringe, henvises der til afsnittet ”Rør i jord med ringe bæreevne“.

Udjævningslag

Rørene lægges på et udjævningslag, der skal sikre korrekt understøtning. Rørene skal understøttes ensartet i hele rørets længde, og må aldrig hvile på muffen.

Støttelag

Ved ”normal understøtning” pakkes rørene i et støttelag, hvis tykkelse skal udgøre 1/10-del af den udvendige diameter. Ved ”forbedret understøtning” udgør støttelaget 1/4-del af den udvendige diameter. Derved opnås en regningsmæssig understøtning svarende til 60o for normal og 90o for forbedret understøtning.
 
Er det ikke muligt at anvende mekanisk komprimeringsmateriel, håndstampes den nederste del af støttelaget ind under røret. Det skal sikre, at der opnås en ensartet og fast understøtning i hele rørets længde.
 
IBF

 

Kravene til udjævnings- og støttelagsmateriale er:

• må ikke indholde sten større end 32 mm
• må indeholde op til 10% sten mellem 16 og 32 mm
• må ikke lægges på frossen bund. Sne, is og større sten skal fjernes, inden udjævningslaget lægges ud
• skal kunne komprimeres uden at skade rørene
 
Udjævnings- og støttelagstykkelse afpasses efter rørdimensionen (se DS 437 pkt. 5.2).
 
 
   
IBF
 
 

Omkringfyldning

Når lægningen er kontrolleret og godkendt, pakkes rørene i en omkringfyldning, der skal sikre rørene en til stræk kelig sidestøtte og fastholde rørene efter lægningen.
 
Under forudsætning af, at der kan komprimeres med tungt materiel, skal materialet til omkringfyldningen under normale forhold opfylde følgende krav:
 
• må ikke indeholde sten større end 64 mm • skal være frostfri
• må ikke indeholde stoffer, der er aggressive over for rørene
• skal kunne komprimeres som forudsat/foreskrevet
 
Hvis den opgravede jord er egnet, kan den anvendes til omkringfyldning. Sand og grusfyld er velegnet og skal komprimeres til mindst 91% standard proctor. Morænelerfyld er også velegnet, hvis det er finkornet og kan komprimeres til mindst 93% standard proctor.
 
For at rørene skal få en god bæreevne, er det vigtigt, at omkringfyldningsmaterialet komprimeres omhyggeligt helt ud til gravens sider.
 
Fyldet fordeles på begge sider af rørene og udlægges i lag af max. 0,30 m tykkelse mellem hver komprimering. Omkringfyldningen fortsætter til mindst 0,10 m over ledningen.
 

Tilfyldning af ledningsgraven

Den opgravede jord kan anvendes som tilfyldning. Dog må større sten, brokker og lignende ikke an vendes.
 
Hvis fyldmaterialet skal komprimeres, skal komprimeringsmateriellets vægt og slagkraft afpasses efter jorddækningen, så ledningen ikke beskadiges. - Det bør tilstræbes, at tilfyldningen har de samme funktionsmæssige egenskaber som den omgivende jord, med hensyn til bæreevne, deformationer og opfrysning.
 
I befæstede arealer stiller vejmyndigheden krav til materialer og komprimeringen i tilfyldningen – kontakt derfor vejmyndigheden, før der graves.
 
• jorddækningen skal være mindst 0,60 m for normalrør og 0,40 m for forstærket rør, hvor der forekommer trafiklast. Ledninger i lille dybde kan knuses af tung trafik
• vær opmærksom på ekstraordinær tung trafik i byggeperioden
 

Dobbeltgrav og krydsende ledninger

Vær særlig opmærksom på komprimeringen
• i dobbeltgrav (separat system)
• ved krydsende ledninger
 
I dobbeltgrav er det den øverste ledning, der kan få den største belastning. Af hensyn til den øverste ledning er det vigtigt, at komprimere fyldet omkring og over den nederste ledning til den oprinde lige jords tæthed helt op til underkant af den øverste ledning. Samtidig skal fyldet mellem den øverste ledning og gravens side komprimeres meget omhyggeligt, for at den påregnede sidestøtte kan opnås.
 
Ved krydsende ledninger kan den øverste ledning kun sikres et fast leje, hvis der anvendes fyld, som ikke sætter sig. Fyldet komprimeres omhyggeligt op til den øverste ledning.
 

Rør i jord med ringe bæreevne

Ved udførelse af anlægsarbejder i Danmark støder man jævnligt på områder med utilstrækkelig bæreevne. På sådanne steder kan det være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer rør og brønde mod sætninger.

Stabilisering af jorden

I tilfælde, hvor jorden er blevet opblødt, kan man stabilisere jorden med cement eller brændt kalk. Cement anvendes, når der graves i sand eller grus, mens kalk er mest brugbart, når der graves i ler. Metoden er relativt billig, men kun anvendelig, når det er et relativt tyndt jordlag, der skal forstærkes.
 
Den mest anvendte løsning er udskiftning af den dårlige jord med eksempelvis nøddesten.

Pælefundering

I tilfælde, hvor bæredygtig bund ligger meget dybt, kan pælefundering af rør og brønde an vendes. Over pælene etableres en betondrager, der udføres, så den ender nogle meter inde i området med tilstrækkelig bæreevne – derved undgås differenssætninger imellem de to om råder.
 
Man skal specielt være opmærksom på to forhold ved pælefundering:
• der skal være plads til et udjævningslag mellem betondrager og rør, således at der ikke opstår betonkontakt
• differenssætninger i jorden medfører forøget belastning på rørene, og der skal foretages en egentlig styrkeberegning.s. Den mest anvendte løsning er udskiftning af den dårlige jord med eksempelvis nøddesten.